lørdag den 18. maj 2013

Sengerand

Jeg har fået syet en sengerand til babys seng. Den der fulgte med da vi købte den brugt, var for lille, så jeg måtte finde på en let måde at lave en ny.

Derfor gik jeg i Ikea, og købte en helt hvid sengerand til 99,-, klippede den så den passede, og fik syet et betræk til den.

Vores babyseng er en bedside crip fra TROLL, som jeg tror vi bliver meget galde for. Den kan indstilles i højden, så den passer med forældresengen, og så kan man tage den ene langside ned, så man faktisk ligger på samme niveau som baby. Jeg er vild med idén, og håber det gør nætterne lidt nemmere.

Men da den ene side kan klappes ned, måtte jeg jo også finde en løsning på hvordan sengeranden kunne deles.

Her er resultatet. 



Jeg har valgt et meget mørkeblåt stof med hvide stjerner til at vende ind mod baby. Stoffet er købt HER. En virkelig dejlig hjemmeside med masser af forskeligge stoffer med fine motiver og hurtig levering. 



Til bagsiden har jeg valgt at bruge lagenlærred fra stof 2000. Snorerne jeg har syet på til at binde med, er fra sengeranden fra Ikea, som jeg har taget af, før jeg ombetrak den. Derefter er de så syet på det nye betræk. Eftersom de var hvide, tænkte jeg at de passede godt til de hvide stjerner :)




Her er det færdige resultat, hvor jeg har lavet en ekstra sengerand til siden der kan klappes op. 


Og her er sengen kommet på plads inde på soveværelset. Den kan lige stå i sprækken mellem sengen og vægen - meget heldigt!
Da vi bor på meget få kvadratmeter ved jeg faktisk ikke hvad vi skal gøre når lillemanden vokser ud af denne seng. Men den tid den sorg. Nu skal han jo først lige komme til verdenen ;)
I sengen ligger også en hjemmesyet slange, som jeg tænker kan være med til at skabe lidt ekstra tryghed, når han er helt lille, da den kan smyges rundt om ham. 


Slangen er lavet af de stofrester jeg lige havde liggende, og som jeg synes passede godt sammen. Herhjemme hedder han Hr. lange slange. 



Jeg var ret meget i tvivl om hvilken slags øjne han skulle have. 
Først tænkte jeg på knapper, men gik alligevel bort fra den ide, da de jo kan falde af, og lillemanden kan putte dem i munden.
Så det blev til en løsning, hvor jeg har syet øjnene på med garn fra Søstrerne Grene. Og jeg synes faktisk at han er blevet meget sød.

Hvad synes i?