søndag den 24. november 2013

Reshopper





Jeg har lige netop (eller igår) opdaget Reshopper. Jeg fik det anbefalet af min svigerinde, som åbenbart har brugt det længe. Hun talte så positivt om det, at jeg hellere måtte give det et kig, og jeg må sige at jeg er fan!

Det endte faktisk med at jeg fik købt en meget lækker ting derinde, som jeg længe gerne har ville have. Godt nok er baby E for lille til at bruge i den endnu, men jeg MÅTTE bare købe den. Og så kan den jo stå i kælderen til han kan bruge den :)


Her er vidunderet!




Jeg er simpelthen så vild med farven, og jeg glæder mig til at baby E er stor nok til at sidde i den. 
Fik jeg nævnt at den aldrig har været brugt? Ja den er faktisk stadig i den originale emballage!

(Dette er IKKE et sponsorindlæg)


fredag den 22. november 2013

Kære julemand

Jeg har udset mig disse lækkerhedder som jeg ønsker mig i julegave.




1) Tæppe fra Ferm Living
2) Love halskæde fra Jane Kønig
3+4) Plakat fra Visse Vasse med Droning Louises bro + Bornholm
5) Kähler Candelina lysestager

Tæppet har jeg været vild med længe, og det ville passe så godt til vores sofa herhjemme.
Halskæden synes jeg er så fin, og det skulle selvfølgelig være med T og E
Plakaterne fra Visse Vasse er så smukke og ville passe meget fint ind i vores stue og sammen med lysestagerne fra Kähler.

Så jeg håber at julemanden synes jeg har været artig i år :)

torsdag den 21. november 2013

Tid til krea

Trods en lidt forvirret baby, nogle hårde nætter og mindst lige så hårde dage, har jeg fået tid til at sætte mig ved symaskinen. 
Dette dog kun fordi baby E's far har underholdt lillemanden, eller gået lange ture så han kunne sove.
Projektet jeg er gået i gang med er en julegave til baby E's fætre, og jeg nyder virkelig at sidde ved min symaskine igen.

Her er en lille billed-teaser for hvad jeg er igang med. 


Hvad tror i det bliver til?

søndag den 17. november 2013

Tilbage efter lang tids pause

Jeg er tilbage!
Eller jeg vil i hvert fald prøve at være tilbage.

Der er sket mange ting siden mit sidste indlæg, hvor jeg skrev en STATUS om tankerne omkring at være blevet sygeplejerske. Nu fylder disse tanker en meget lille del, for jeg er et helt andet sted i dag en for bare 5 måneder siden. 

Jeg er blevet MOR!!

Og det er vildt. Vildt overvældende, vildt hårdt, vildt dejligt og vildt udfordrerne.
Men mest af alt vildt FANTASTISK!

Pludselig kommer ens egne behov ikke længere i første række. Ja jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at man godt lidt kan glemme at man selv har behov, for man er så optaget af at opfylde ens babys behov. Og det, at der er et andet lille bitte menneske, der er så afhængig af en, er sindsygt angstprovokerende, for tænk nu hvis man ikke gør det godt nok.
- sådan havde jeg det i hvert fald i starten. 

Nu er jeg heldigvis mere afslappet, og lillemanden lever stadig efter 3 måneder. Så et eller andet må jeg jo gøre rigtigt (HAHA).

Og når jeg siger at jeg vil prøve at være tilbage, er det fordi at lillemanden jo altså tager MEGET af min tid. Men jeg vil alligevel bestræbe mig på at være tilbage.

Lillemanden fortjener et (mindst) et helt indlæg for sig selv, så det vil jeg vende tilbage med på et senere tidspunkt.