Nu er det 5 dage siden at jeg afslutte min sidste eksamen, hvor jeg blev Bachelor i Sygepleje. Og først nu er jeg ved at have mit energiniveau tilbage. De sidste 5 dage er gået med et par lure om dagen, jogginbukser og sofahygge. Jeg har virkelig trængt til det tror jeg!
Men nu er jeg ved at have energi igen og jeg er gået igang med nogle kreative sysler.
Med afslutningen på denne uddannelse, er det i første omgang også slut på livet som studerende, som jeg ellers har været næsten non-stop siden jeg startede i folkeskole som 6 årig. Kun afbrudt af 1 1/2 år som pædagogmedhjælper i en vuggestue.
Jeg er dog ret sikker på at jeg skal tage en candidat, eller læse til sundhedsplejerske på et tidspunkt, men det er som sagt på et tidspunkt.
Hvis jeg ville - behøvede jeg aldrig mere at studere, og kunne arbejde som sygeplejerske fra nu af, til jeg gik på pension. Det er underligt!
Man har så længe været på vej mod noget. På vej mod efterskole, på vej mod gymnasiet - på vej til at blive sygeplejerske. Men nu er målet nået!
Hvis det ikke var fordi jeg nærmest går direkte på barsel, ville jeg lige nu være ved at (undskyld mit franske) SKIDE I BUKSERNE over at skulle ud og agere rigtig sygeplejerske. Man kan ikke længere gemme sig bag titlen "studerende" og kun i en begrænset periode under titlen "nyuddannet".
Men heldighvis går jeg på barsel, og skal nyde et års tid hjemme, imens jeg kan vende mig til tanken om at jeg faktisk er sygeplejerske. Men desværre tror jeg det vil være lige så nervepirrende efter et år, som det ville være for mig nu.
Men nu er jeg ved at have energi igen og jeg er gået igang med nogle kreative sysler.
Med afslutningen på denne uddannelse, er det i første omgang også slut på livet som studerende, som jeg ellers har været næsten non-stop siden jeg startede i folkeskole som 6 årig. Kun afbrudt af 1 1/2 år som pædagogmedhjælper i en vuggestue.
Jeg er dog ret sikker på at jeg skal tage en candidat, eller læse til sundhedsplejerske på et tidspunkt, men det er som sagt på et tidspunkt.
Hvis jeg ville - behøvede jeg aldrig mere at studere, og kunne arbejde som sygeplejerske fra nu af, til jeg gik på pension. Det er underligt!
Man har så længe været på vej mod noget. På vej mod efterskole, på vej mod gymnasiet - på vej til at blive sygeplejerske. Men nu er målet nået!
Hvis det ikke var fordi jeg nærmest går direkte på barsel, ville jeg lige nu være ved at (undskyld mit franske) SKIDE I BUKSERNE over at skulle ud og agere rigtig sygeplejerske. Man kan ikke længere gemme sig bag titlen "studerende" og kun i en begrænset periode under titlen "nyuddannet".
Men heldighvis går jeg på barsel, og skal nyde et års tid hjemme, imens jeg kan vende mig til tanken om at jeg faktisk er sygeplejerske. Men desværre tror jeg det vil være lige så nervepirrende efter et år, som det ville være for mig nu.
