tirsdag den 23. april 2013

Er brugt lige så godt som nyt?

Da jeg fandt ud af at jeg var gravid, selv om det var planlagt, kom det lidt bag på mig, hvor meget babyudstyr egentlig koster. 
Men da jeg er opvokset med at genbrug er godt, og alt ikke behøver at være nyt, kom jeg hurtigt i tanke om den blå avis.

Og faktisk er den blå avis ikke kun rigtig god når man skal købe ting. Jeg har også haft meget glæde af hjemmesiden når jeg har skulle af med nogle ting. Jeg har fået solgt en gyngestol, en kommode, en lænestol, en cykel og en hel bunke småting.

Men i forhold til babyting, har vi fundet garderobeskab, som var nødvendigt når nu baby også skulle have sit tøj et sted.
Det blev købt skilt ad, og så skulle det bare samles herhjemme, og selvfølgelig transporteres herhjem.
Jeg fik kæresten og en af hans venne til at hente det. Da det skulle samles, viste jeg på forhånd at jeg ikke skulle være involveret i dette projekt, og satte i stedet svigerfar og kæresten i sving med dette!
Og det klarede det til UG. 


Ud over skab, har vi også købt barneseng, voksipose og barnevogn på den blå avis, og vi har sparet mange tusind kroner på ikke at ville have det hele fra nyt.


Her er kæresten med vores ny-indkøbte barnevogn. Brugt til et barn, ingen rust, ingen huller, og faktisk helt som ny. OG med reservehjul som aldrig har været brugt. Jeg synes det var et kup!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar